Hvis du nye køleskab eller fryseskab kommer med boblelyde, summen, bankelyde, vibrationslyde eller klik-lyde, så find forklaringen her.

Der kommer boblelyde og knald fra skabet
Alle skabe har et vist støjniveau, og det skyldes kølemidlet, der presses rundt. Lyden kan være susende, klukkende og små knald kan også forekomme. Det er altså helt almindeligt, at der fremkommer lyde, og det kan ikke betegnes som en fejl, at de støjer.

Der kommer summen, vibreren og andre metalliske lyde
Et køleskab fungerer ved at kompressoren driver en pumpe. Det medfører nogle summende/pilsende lyde. Hvis der fremkommer en knækkende lyd, kan det være noget i rørsystemet, der trækker sig sammen. De opstår ofte, når skabet afrimer – og må betragtes som værende normalt.

Der kommer bankelyde og kabinetstøj
Disse lyde opstår under afrimningen og kaldes ekspansionslyde. De opstår, når der er temperaturforskelle, og materialer udvider sig forskelligt. Det er ikke noget, der ødelægger noget, ej heller går det ud over produktets ydelse. Disse lyde kan forekomme flere gange dagligt.

Der kommer vibrationslyde, og skabet rasler og vibrerer
Du skal lige tjekke, om rørsystemet på bagsiden rører ved bagvægen, hvilket det ikke må. Der kan også ligge noget oven på køleskabet, som skal fjernes.

Der kommer klik-lyde fra køleskabet
Det skyldes termostaten. Den styrer nemlig kompressoren – og afgiver små klik, når den slår til og fra.