KUNDECASE

Gennemført minimalisme i lækker funkisvilla

Heidi og Mads har selv tegnet drømmevillaen i Hjørring. I samarbejde med lokale håndværkere har de også selv stået for opførelsen af den store, flotte villa bygget i moderne funkis-stil med skarpe, rene linjer, fladt tag og store glaspartier.

 

KØKKENET

Køkkenkonsulent Torben Riis blev allerede under de indledende møder hurtig klar over, at Heidi havde en færdig plan for køkkenindretningen. Måske lidt usædvanligt ønskede hun sig to køkken-øer, parallelt placeret over for hinanden. Løsningen viste sig imidlertid både at være funktionel og elegant - og sammen med den indbyggede skabsvæg, er udtrykket lyst og eksklusivt.

Heidi er vild med det nye hus – og faktisk er hun også vild med at gøre rent og holde hjemmet pænt. De grebsfrie låger og skuffer blev derfor alle udstyret med tip-on, hvilket vil sige de er håndfri - de åbnes blot med et let skub med hoften. Derved minimeres spor af fingre og bakterier. Men med to livlige drenge i huset udgår man selvfølgelig ikke nysgerrige børnefingre på de hvide flader - til gengæld fjernes pletter let med blot en fugtig klud.

 

Køkkendetalje

 

Køkkendetalje

Alle hvidevarer i køkkenet er på WiFi, hvilket var en vigtig detalje for Heidi og Mads. Hele familien bruger rigtig mange timer på idræt og især fodbold, som er familiens helt store passion. 

De fleste af ugens dage bliver fritiden således brugt ved foldboldbanen – derfor er det meget praktisk, at ovnen kan ”fjernstyres” - så maden er klar, når familien kommer hjem.

Køkkendetalje

Køkkendetalje


BADET

Mads er selvstændig og driver et autoværksted, som Heidi også er engageret i – og med to livlige drenge og et stort hus at holde, er hverdagen travl og til tider hektisk. Derfor er badet prioriteret som et af hjemmets vigtigste rum, hvor der skal være mulighed for ro og fordybelse.

Badet er to-delt og omfatter et wellness-afsnit med indbygget badekar, to brusesæt og så noget så eksotisk som en indbygget bænk i mosaik med tidsstyret varme i sædethva'beha'r!

Gennem de speciallavede New-York’er-vinduer er der flot lysindfald og udsyn til både soveværelse og et rummeligt walk-in closet.

 

 


GARDEROBERNE

Det rummelige walk-in closet er meget praktisk placeret i sammenhæng med soveværelse og bad. Det er funktionelt, asymmetrisk opbygget og udnytter rummet fuldt ud. Derved skabes system og overblik i en travl hverdag og giver parret al den plads til tøj og anden opbevaring, som de har brug for.

 

I børnenes værelser afsløres familiens passion for fodbold straks. Side-om-side hænger indrammede hjemmebane- og udebanetrøjer for Liverpool i børnestørrelse. Børnene venter utålmodige og spændte hver gang Liverpool udkommer med nye trøjer – og de bruges. Børnene går med dem i både skole og fritid. Værelserne er i øvrigt udstyret med en rummelig skydedørsgarderobe og bag de elegante spejlglas gemmes børnene skriveplads sig meget praktisk, som en integreret og naturlig del af skabet.

 

 

 


Kunne du tænke dig at høre mere om Heidi og Mads' valg?

... så er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail -  eller kig ind i butikken i St. Ajstrup. Det kan være en god idé på forhånd at booke et møde - selvfølgelig helt uforpligtende. Derved er du nemlig sikker på ikke at køre forgæves. 

Torben Riis
Indretningskonsulent