Flyverust er rustpletter, der kan komme på det ellers rustfrie bestik. Et par fif kan få flyverusten af dit bestik, så det bliver fint igen.

Hvordan ser det ud?
Der er rustpletter på bestikket, kurvene og andre metalgenstande.

Hvor kommer det fra?
Rustpletterne kommer fra små frigjorte jernpartikler, der kommer bla. fra: Ostehøvlen med metalklinge, æggedeleren, metalsigten, hvidløgspresseren og skarpe knive. Dette stål er ikke rustfrit, og derfor løsnes der lidt jernpartikler, som hvirvles med vandet rundt i hele maskinen.

Hvordan fjernes det?
Ofte kan rustpletten poleres væk med stålrens. Nogle personer har også haft held med at gnide rustpletten væk med et råt løg – andre siger, tomatketchup også virker godt (der er syre i ketchup).

Den nemme løsning er at fylde sæbeholderen op med citronsyre, og køre et program – kun med det angrebne bestik i. Vælg et økonomiprogram, der tager lang tid, da det forbedrer resultatet.

Hvis det kommer igen?
Så kan rusten komme fra kurvene, der kan være angrebet af rust. Der kan altså være hul på kurvenes beskyttelseslak. Så har du 2 muligheder.:  

  • Køb nye kurve.

  • Forsøg at reparere dem med epoxylim (tokomponent ) eller flydende emalje. Spørg i byggemarkedet/specialbutikken.