Skip to main content

Kogeplade med integreret emhætte

Dit køkkens kogeplade og emhætte hænger uløseligt sammen, så hvorfor ikke kombinere de to i ét og samme, elegante design?

Med en integreret løsning, hvor du får en kogeplade med emhætte, slipper du for en ekstern emhætte. Her er emhætten i stedet placeret mellem eller ved siden af kogepladerne.

Du får dermed både form og funktion, da det giver luft i din køkkenindretning samtidigt med, at du får en sundt indeklima.

Hos St. Ajstrup forhandler vi altid de mest æstetiske og praktiske løsninger, og vi hjælper altid gerne med at finde det rette udstyr til dit køkken.

En innovativ løsning, der giver mere plads i køkkenet

Dit køkken er ofte hjertet i huset. Stedet, hvor familien samles om måltidet og deler dagens oplevelser. Det er derfor vigtigt, at køkkenets indretning skaber ro og giver plads til nærvær.

Det er en god idé at overveje din sammensætning af køkkenelementer med luft og plads for øje. Luft modvirker, at dit køkken fremstår tungt, og det gør også rengøringen en del nemmere.

Når du får monteret en kogeplade med emhætte, får du både god plads og et bedre udsyn. Så er der mere plads til de gode samtaler og til de kulinariske eventyr.

 

Hvornår er en indbygget løsning et godt valg?

Hvis du har kogeø eller et åbent køkken:

Et åbent køkken, som eksempelvis hænger sammen med stuen, giver madosen mulighed for at sprede sig - og gøre indeluften tung.

Den moderne løsning med en integreret emhætte er også en støjsvag løsning. Den er ideel til et åbent rum, hvor der også bliver set fjernsyn eller arbejdet ved computeren.

Hvis du har et mindre køkken:

Det er også et godt valg til mindre køkkener, hvor du gerne vil spare plads. Et lille køkken kan hurtigt komme til at føles trangt, men med denne løsning optager den store udsugningsboks ikke en masse vægplads.

 

Hvad skal du være opmærksom på ved en kogeplade med emhætte?

Der findes et utal af modeller på markedet, og når du først går i gang med at lede, kan det være noget af en jungle at begive sig ud i. Derfor er det en god idé først at gøre sig nogle ting klart, som kan gøre processen nemmere.

  • Hvor meget udsugning har du behov for?
  • Hvor mange plader skal du bruge?
  • Er det vigtigt med en støjsvag løsning?
  • Hvilket design skal den have?
  • Skal den have børnesikring?
  • Skal den være let at betjene?
  • Hvilken prisklasse?

Når det kommer til pris, varierer det meget fra model til model. Desuden er en integreret løsning ofte dyrere end den traditionelle variant, men du får til gengæld også den nyeste teknologi og et toptunet design.

 

Køkkenelementer til det moderne køkken

Uanset hvilken pladeløsning, du vælger hos os, er kvaliteten i top. Fremtryl de lækreste retter til dine gæster eller kog et æg til morgenmaden - vi sikrer, at du altid kan kokkerere til perfektion og uden besvær.
Kogepladerne og emhætten hænger naturligt sammen, da udsugningen opfanger den mados, røg og lugt, der kommer fra madlavningen. Når det fungerer optimalt, gør det hjemmets indeklima både bedre og sundere.


Et æstetisk valg, der fuldender dit køkken

En kombineret løsning er et smukt valg, som du vil blive glad for i mange år fremover.
Slip for den meget lidt flatterende emhætteboks, der hænger over øen og skæmmer udsigten. Det handler desuden om at finde den, der passer til din visuelle stil. Skal den være prangende i stål? Eller skal den være så afdæmpet som mulig?

 

Kogeplade med emhætte - funktionalitet i højsædet

Det er yderst smart at have udsugningen så tæt på madlavningen som muligt.

På den måde modvirker du nemmest, at damp og lugt spreder sig til hjemmet. En anden smart funktion er, at rengøringen bliver nemmere.

I et køkken kommer der hurtigt til at fordele sig et lag af fedt på alle overflader, og det undgår du bedre med en integreret løsning frem for den klassiske variant.

 

Skal vi hjælpe dig? Kontakt os gerne

Har du brug for sparring på den rette løsning til dit køkken?

Hos St. Ajstrup er vores fornemmeste opgave at give dig en service ud over det sædvanlige. Vores erfarne køkkenspecialister står altid klar til at hjælpe med lige præcis dét, du har brug for.

Kom ind til os i vores afdelinger i Nibe, Brønderslev eller Viborg. Du kan også skrive på email kontakt@st-ajstrup.dk eller give os et kald på telefon 98 35 53 11.

Book møde