Skip to main content
Design og kvalitet til hverdagen

Design og kvalitet til hverdagen

JKE Køkken

Et køkken fra JKE Design er meget mere end bare et køkken - det er en oplevelse. Med et stort udvalg af låger og skuffer i solide materialer og flotte farver er du garanteret et JKE køkken af høj kvalitet, som du får glæde af i mange år.

Nordiske designtraditioner og funktionalitet forenes i det, JKE Design selv kalder Nordic Kitchen Design. Dette er et løfte om at levere JKE køkkener i høj kvalitet, af gode materialer og i et design, der forener den afslappede, nordiske stemning med nutidens tendenser og behov. Derfor emmer et JKE køkken af nordisk sjæl og er udført i solide materialer, der holder til hverdagen.

Hos St. Ajstrup har vi dit drømmekøkken fra JKE Design, og vi er Danmarks største forhandler af deres nordiske køkkener. Book et møde med os, så du kan opleve alle mulighederne for et nyt køkken.

 

JKE Design - kvalitet til hverdagen

Køkkenet er det vigtigste rum i dit hjem. Det er her, du nyder din kaffe om morgenen, familien samles om madlavningen og venner kommer forbi til hyggelige middage. Det stiller store krav til dit køkken, for udover at opfylde alle dine krav til funktionalitet, så skal designet også falde i din smag. Med et JKE køkken får du et rum, du aldrig bliver træt af at opholde dig i.

Vi ved, hvor meget køkkenet bliver brugt i løbet af dagen. Derfor skal det kunne holde til hverdagens strabadser, for et køkken er til for at blive brugt. Netop derfor er et JKE køkken i nordisk design af solide materialer det helt rigtige valg. Med rødder i stolte traditioner, godt håndværk og med sans for design får du et rum, der ikke bare udstråler nordisk elegance og sjæl, men som samtidig står imod alle hverdagens udfordringer. Med et køkken fra JKE Design får du kvalitet og godt håndværk for hver en krone. 

Der findes lige så mange køkkenløsninger med JKE Design, som der findes familier og behov. Og heldigvis for det, for netop derfor kan du få et JKE køkken, der danner de helt perfekte rammer om dit liv - rammer, som du selv skaber.

 

Slidstærke materialer og silkebløde overflader

Materialerne og kvaliteten i et JKE køkken er ikke til at tage fejl af. Her er der tænkt på både det visuelle udtryk og funktionaliteten i designet – intet er overladt til tilfældighederne. Alt er gennemtænkt ned til de mindste detaljer og i valget af materialer. Det er netop dét, der gør køkkener fra JKE design helt unikke, for her er der tænkt på dig, dine behov og ønsker. 

Du mærker naturen i et JKE køkken. De flotte skove med gamle, store træer er noget af det smukkeste, som den nordiske natur har at byde på. Derfor er inspirationen fra naturens materialer og rene linjer integreret i køkkener fra JKE Design. Låger i ask og eg bidrager med naturens ro og elegance i seks forskellige nuancer, der i sig selv står enkelt og stilrent. Men hvorfor nøjes, når du kan kombinere låger og skuffer i forskellige farver og designs?

Du kan med fordel sammensætte låger i træ med f.eks. malede låger eller linoleum. Med overflader i linoleum får du silkebløde overflader, der samtidig er ridsefaste. Alle JKEs køkkenserier kan kombineres på kryds og tværs, så du får netop det udtryk, du ønsker i dit køkken.  

 

Få skræddersyet dit JKE køkken hos St. Ajstrup

Hvordan starter og slutter din dag? For de fleste af os begynder dagen med en varm kop kaffe i køkkenet. På de travle hverdage og i de langsomme weekender står køkkenet altid som det fælles samlingspunkt i hjemmet. Det er her, dagen starter, og det er ofte også lige her, dagen slutter. 

Hos Køkken- og Hvidevarebrugsen St. Ajstrup hjælper vi dig med at føre dine ønsker og idéer ud i livet. Med vores showroom og administration i byen St. Ajstrup samt butikker i Brønderslev og Viborg er vi Danmarks største forhandler af JKE køkkener. JKE Designs fabrik ligger ovenikøbet i vores nærområde. Derfor er vi din lokale forhandler af nordiske, stilrene køkkener.

Ved du allerede nu, hvordan dit nye køkken fra JKE Design skal se ud, eller har du brug for rådgivning af en køkkenekspert, der forstår dine ønsker og behov? Hos os kan du booke et møde i en af vores tre butikker. Her får du nærværende rådgivning - ganske uforpligtende. 

Vi glæder os til at vise dig dit nye køkken fra JKE Design.

Book møde