Skip to main content

Nordic Multifront

Nordic Multifront - tidløse kvalitetskøkkener 

Nordic Multifront køkkenmodellen er stilfuld og tidløs. De smukke lamelfronter emmer af luksus og høj snedkerkvalitet, hvilket klæder ethvert hjem. De vandretliggende lameller bidrager med rene og enkle linjer til dit køkken, alt imens materialerne skaber netop den stemning, du ønsker i din bolig. Her får du et nyt køkken, du aldrig bliver træt af at beundre eller bruge. 

Nordic Multifront køkkenfronter fås i finér, malede, laminat eller linoleum med massive trækanter. Serien kan kombineres med en eller flere modeller fra JKEs køkkenserier for en unik løsning efter din smag. Hvordan ser dit nye køkken ud? Gå på opdagelse i dine muligheder med Nordic Multifront her på siden. 

 

Skræddersy dit køkken med Nordic Multifront

Nordic Multifront køkkenet er til dig, der ønsker et tidløst og solidt køkken. De stilrene lameller i 19 mm tykkelse fungerer som greb. Denne detalje skaber enkle og rene linjer i dit køkken, hvilket understreger køkkenets design og funktionalitet. 

Du finder Nordic Multifront køkkenlågerne i materialerne finér, linoleum, laminat og malede fronter. Hver især kommer de i et væld af flotte farver, som du kan sammensætte efter ønske. 

Finér

Skovens træer udstråler naturlig styrke og varme. Med Nordic Multifront i finér bringer du naturens kraft og skønhed ind i dit køkken. Det smukke naturmateriale skaber den perfekte kontrast i samspil med stilrene fronter i linoleum, laminat eller malede. Du kan vælge imellem lameller i hvid ask samt egefinér i de fem nuancer:

 

Linoleum

Linoleumsfronterne har et smukt, fløjlslignende ydre, der er ualmindeligt behageligt at røre ved. De bløde overflader står stærkt imod hverdagens brug og er ridsefaste. Det hårdføre materiale med det elegante ydre gør linoleum ideelt til køkkenfronter. 

Linoleumsfronterne findes i seks stilrene farver:

 

Laminat

Laminat er et smukt og utroligt slidstærkt materiale, der samtidig er budgetvenligt. Det hårdføre materiale står imod hverdagens brug og slid, imens rengøringen nemt klares med en våd klud. Det praktiske materiale kommer i fem klassiske farver:

 

Malede fronter

Hvilken farve drømmer du om? Med JKEs køkkener er der ingen begrænsninger. Derfor kan du altid finde din yndlingsfarve blandt de ca. 2000 farvemuligheder, når du vælger malede fronter. Skal farverne være stilrene og enkle, finder du de mest populære farver i JKEs TREND-program. 

 

Funktionalitet og elegance med Nordic Multifront

Det er umuligt ikke at lade sig forføre af de rene linjer i Nordic Multifront køkkenmodellen. Du får lyst til at røre ved de bløde og behagelige overflader, hver gang du passerer et køkken med Nordic Multifront. Og du må gerne røre ved det hele, for køkkenet er til for at blive brugt. Det solide håndværk og de gode materialer gør, at du ikke skal være øm overfor dit køkken - det er skabt for at blive brugt og beundret. 

Uanset din stil kan Nordic Multifront opfylde dine ønsker. Er du til det lyse og åbne samtalekøkken, eller er du til det varme og hyggelige køkken med plads til kulinariske udfoldelser? JKEs designs giver dig de muligheder, du ønsker og har behov for. 

Med det gode snedkerhåndværk, de hårdføre overflader og de smukke materialer er Nordic Multifront det perfekte valg til dit køkken. Du kan lade serien stå alene, men som med alle andre JKE produkter kan denne serie også kombineres med andre modeller for et unikt køkkendesign.

 

Lad os opfylde din køkkendrøm

Hos St. Ajstrup opfylder vi dine køkkendrømme. Som Danmarks største forhandler af JKE inventar er vi garant for et udvalg af køkkener, hvor du kan få præcis det, du drømmer om. Vi har mange års erfaring med salg og rådgivning. Derfor er du i trygge hænder hos os. Vi er med dig gennem hele processen fra de første tanker og idéer, til dit køkken står færdig. 

Har du brug for inspiration, før du tager det næste skridt? Du er meget velkommen til at bestille vores katalog. Her finder du masser af inspiration til indretning af dit nye køkken samt bad og garderobe. Du kan bl.a. se forskellige køkkenløsninger, hvor Nordic Multifront indtager hovedrollen. 

Er du klar til at føre dine køkkendrømme ud i livet? Book et møde med os. Her vil du opleve vores nærværende rådgivning, helt uden forpligtelser. Du kan booke dit møde i vores showroom i St. Ajstrup eller i en af vores butikker i Viborg og Brønderslev. Vi glæder os til at vise dig dit nye køkken!

Book møde